Jyske hæver forventninger til Carlsbergs asiatiske vækst

Udgivet den 10-05-2012  |  kl. 12:19  |  

Jyske Bank har justeret sine estimater for Carlsberg efter onsdagens regnskab fra bryggeriet. Jyske Bank har fortsat en stærk købsanbefaling på Carlsberg.

 - Vi har foretaget mindre tilpasninger af vores estimater efter første kvartals regnskab fra Carlsberg. Forventningerne til vækst og lønsomhed i Asien er hævet, men det opvejes til fulde af at vi også har løftet forventningerne til minoritetsaktionærernes andel af resultatet. Vores forventning til Carlsberg i 2012 er uændret, at EURO2012 sponsoratet vil gavne både salg og markedsandel i andet kvartal, skriver analytiker Jens Houe Thomsen fra Jyske Bank i et analysenotat.

Analytikeren venter, at Carlsberg vil kunne fortsætte med at tilbageerobre markedsandele i Rusland. Disse forventninger ændrede kvartalsregnskabet ikke på.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder