KAD er klar til tre-årige overenskomster

Udgivet den 08-12-1999  |  kl. 14:29  |  

København--8. december--NetPosten--Selv om formanden for Kvindeligt Arbejderforbund, Lillian Knudsen, er utryg ved mere end toårige overenskomster, er hun ikke uvillig til at udvide den kommende overenskomstperiode med et ekstra år, hvis det vel at mærke kan bane vej for nogle flere feriefridage. Det skriver SiDs Fagbladet, der udkommer fredag.

- Vi må erkende, at det ellers bliver svært at få opfyldt medlemmernes krav til de nye overenskomster. Mere fritid er klart det helt dominerende medlemskrav, men vi ønsker også at forbedre pensionen og en fortsat reallønsfremgang. Samtidig skal der være plads til forbedringer ved selvforhandling ude på de enkelte arbejdspladser, siger hun.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder