Kamp om Greentech
To italienske investorer kæmper om at overtage kontrollen med det danske vindenergiselskab Greentech. Det skriver Jyllandsposten E&Ø torsdag.
Det ene selskab, GWM Renewable Energy, en del af det internationale investeringsselskab GWM Group, sidder på ca. 20 pct. af aktierne, og har nu indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet vil forsøge at få valgt sine egne repræsentanter ind i bestyrelsen.
Det andet selskab er samtidig gået i gang med at kontakte aktionærerne i Greentech og byde på deres aktier.