KBHL: Længere rejser trækker passagerer til

Udgivet den 12-02-2019  |  kl. 10:28  |  
Arkiv: Foto

Flere passagerer rejste gennem Københavns lufthavn i januar måned, hvor lige knap to millioner passagerer benyttede lufthavnen. Det er en stigning på 2,3 pct. i forhold til samme måned sidste år, skriver Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

Det er især de længere rejser, som er skyld i det større antal passagerer og Doha i Qatar er for første gang på listen over de ti mest populære destinationer. Ørkenhovedstaden udvidede sine afgange fra 14 til 18 afgange, og Doha fungerer oftest som mellemstation, da 8 ud af 10 passagerer flyver videre til eksempelvis Sydøstasien.

- Det er især den voksende lyst til at rejse langt, der driver fremgangen i antallet af rejsende. Antallet af passagerer på en af januars 36 ruter ud af Europa voksede med 13,6 procent, siger administrerende direktør Thomas Woldbye i meddelelsen.

Væksten i transferpassagerer landede på 6,3 pct, hvor væksten er drevet af ruterne til Kina, Indien og USA, og det er SAS, som står for 80 pct. af transfertrafikken i lufthavnen.

Der var færre indenrigsafgange, og derfor faldt indenrigstrafikken med 6,2 pct.

Aktien i KBHL handles tirsdag formiddag 0,4 pct. lavere i 5620 kr., mens SAS-aktien stiger 0,4 pct. til 17,38 kr.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
10:16:01

 
8,93%
 
10:16:01

 
8,41%
 
10:16:01

 
3,64%
 
10:16:01

 
1,18%
 
10:16:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder