Kina køber stort parti soyabønner fra USA

Udgivet den 12-09-2019  |  kl. 23:28  |  

Forud for de kommende handelsforhandlinger mellem Kina og USA i Washington i starten af oktober, er det begyndt at tø lidt op mellem parterne.

Seneste eksempel på det er, at private kinesiske virksomheder ifølge handlere torsdag har købt ti skibslaster med soyabønner fra USA, skriver Reuters.

Det er det største kinesiske indkøb siden juni. De 600.000 ton soyabønner, som firmaerne har købt, er også det største køb fra private virksomheder i Kinas side fra USA i mere end et år. Bønnerne skal afskibes fra USA's vestkyst til Kina fra oktober til december.

Den toneangivende future for handelen med soyabønner sprang torsdag også under høj handelsvolumen op med 3,4 pct. i Chicago. Man skal tilbage til midt i maj for at finde en tilsvarende stor stigning på en enkelt handelsdag.

Kina fornyede tidligere på ugen løfter om at købe svinekød og soyabønner fra USA, og USA's præsident, Donald Trump, varslede tidligere torsdag på Twitter, at der snart ville ske noget.

- Det er ventet, at Kina vil købe store mængder af vore landbrugsprodukter!

Købet af landbrugsvarer fra Kinas side kommer efter et par uger med opblødning mellem parterne i handelskrigen. Onsdag undtog Kina 16 amerikanske varegrupper for allerede indført told på 25 pct., og USA kvitterede senere med at udskyde toldforhøjelser på kinesiske varer fra 25 til 30 pct. med 14 dage til den 15. oktober, så de ikke indføres på 70 årsdagen for Folkerepublikken Kina, tweetede Trump.

Bloomberg News rapporterede på baggrund af unavngivne kilder også torsdag, at Donald Trumps rådgivere har diskuteret muligheden for at indgå en foreløbig handelsaftale med Kina, som ville indebære udskydelse og ophævelse af ny told, hvis Kina vil give sig på spørgsmålet om ophavsrettigheder og købe flere amerikanske landbrugsvarer.

CNCB skød dog historien ned med en anden unavngiven kilde, et højtstående medlem af trump-administrationen, som skulle have tekstet "absolut ikke" om de overvejelser til tv-stationens vært Eamon James.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  macro❯  Kina❯  USA❯ 

Seneste nyheder

15:21 Møns Banks investeringer i organisationen koster på bundlinjen
14:27 USA/tendens: Toldtrusler lægger en dæmper på investeringshumøret
14:24 Datingappen Bumble i stort formarkedsdyk: Svært at holde betalende kunder til
13:21 ECB-direktionsmedlem opfordrer til pause for eller enden på rentenedsættelser
12:58 Europa/aktier: Bekymring for handelskrig sætter sig i stemningen
12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:25 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:18 Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top
08:57 Sydbanks bestyrelsesformand træder tilbage
08:55 Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikansk rentereferat
08:52 Handelbanken sænker Genmabs kursmål
08:23 Aktier/tendens: Flad åbning i sigte - ALK og NNIT skal vurderes for tal
08:14 Netcompany får sin tredje ordre fra et nationalt lægemiddelagentur