Kjeld Kirk Kristiansen tager selv over som chef for Lego

Udgivet den 08-01-2004  |  kl. 14:06  |  

Lego's hidtidige topchef Poul Plougmann har fået fyresedlen efter et milliard-tab i 2003, og nu tager Lego-ejeren Kjeld Kirk Kristiansen selv over som chef for legetøjskoncernen.

Lego får nu en ny og forenklet ledelsesstruktur, hvor antallet af medlemmer af ledelsen mindskes til 9 fra 14.

Det sker, efter at koncernen i 2003 forventer at have fået et rekord-underskud på 1,4 mia. kr. før skat.

Blandt årsagerne til det store underskud er en uforudset udvikling på det globale legetøjsmarked, som næsten gik i stå i 2003, og tab af markedsandele på vigtige markeder. Dette har medført en nedgang i det globale salg på 25 pct. sidste år.

Udgivet af: NPinvestordk