KMD vælger Tryg-Baltica Pension som pensionsforvalter
Tryg-Baltica Pension er blevet pensionsforvalter for KMD's kontraktansatte medarbejdere, fremgik det onsdag af en pressemeddelelse.
- Udover Tryg-Baltica's soliditet og høje afkast har vi følt os tiltrukket af den rådgivning og det kompetenceniveau, vi er blevet mødt med i Tryg-Baltica. Og så selvfølgelig vores medarbejderes mulighed for at kunne placere pensionsbidraget i en pensionstype efter eget valg, siger personaledirektør i KMD, I.P. Frederiksen.
Aftalen med KMD er blot én af flere aftaler med større organisationer og virksomheder, som Tryg-Baltica har fået i år. Tidligere på året har NIP og senest Ingeniørforeningen underskrevet aftaler med Tryg-Baltica om at varetage deres medlemmers pensionsopsparinger.