Lastbiler skal læsse af om natten

Udgivet den 04-10-2010  |  kl. 09:04  |  

En lastbil om natten skaber plads i trafikken om dagen. Sådan lyder tanken bag et nyt udspil fra regeringen om at fjerne storbyernes forbud mod godstrafik og vareindlevering i nattetimerne. I dag forbyder bykommunerne i store træk aflæsning af varer i tæt bebyggede områder mellem 22.00 og 06.00 på grund af støjgener.

Men transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil ændre den praksis.

- Helt grundlæggende kan jeg ikke forstå Københavns, Århus' og Odenses spærretider for, hvornår gods må komme ind i byerne. Jeg har en meget nem filosofi: En lastbil om natten betyder en lastbil mindre om dagen, og det drejer det hele sig om, siger Hans Christian Schmidt.

Det skriver Politiken.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk