Lundbeck: Indsender registreringsansøgning om depressionsmiddel i Japan

Udgivet den 15-09-2010  |  kl. 11:18  |  

Lundbeck’s samarbejdspartner Mochida Pharmaceutical har indleveret en registreringsansøgning (NDA) for escitalopram til behandling af depression til det japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd (MHLW). Hvis stoffet godkendes, forventer Lundbeck, at escitalopram i Japan vil kunne bidrage væsentligt til Lundbecks resultater allerede i perioden 2012 til 2014. Det skriver selskabet onsdag i en børsmeddelelse.

- Vi er meget begejstret for denne tidlige registreringsansøgning for escitalopram i Japan, og vi rykker nu et skridt nærmere vores mål om at gøre escitalopram tilgængelig også for de japanske patienter, udtaler Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg i meddelelsen.

Og fortsætter;

- Det japanske marked for antidepressiva udgør et marked med store kommercielle muligheder og vil kunne bidrage væsentligt til Lundbecks resultater allerede i perioden 2012 til 2014, siger han.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk