Mænd konkurrerer sig til tops

Udgivet den 02-07-2003  |  kl. 07:24  |  

Der er langt flere mænd end kvinder i toppen af erhvervslivet, fordi mænd af natur er mere konkurrence-ivrige end kvinder.

Det er ikke nogen tilfældighed, at det mest er mænd, som læser sportssiderne i avisen - konkurrence-genet hos mænd er større, viser ny forskning.

Derfor er det måske helt naturligt, at erhvervslivets top er domineret af mænd, skriver Berlingske Tidende.

På Chicago handelshøjskole har man gennemført nogle forsøg, som viser, at mænd klarer sig 50 pct. bedre end kvinder, når der er en individuel gevinst i sigte.

Forskerne satte også børn i ti-års alderen til at løbe på tid. Når børnene løb alene, var der ikke forskel på drengenes og pigernes tid.

Men da børnene blev sat sammen til at løbe to og to forbedrede drengene deres tid, mens pigerne løb uændret.

Udgivet af: NPinvestordk