Mærsk-partner i hidtil bedste boring i Algeriet

Udgivet den 01-04-1998  |  kl. 10:41  |  

Houston--1. april--NetPosten--Det amerikanske olieselskab Anadarko oplyste sent tirsdag, at det har gennemført den hidtil bedste prøveboring på koncessionen i Algeriet, hvor Mærsk Olie og Gas har en andel på 25 pct. En prøveboring på det nyopdagede felt, El Merk North, gav en produktion på 21.395 tønder olie pr. dag, oplyser Anadarko, skriver Reuters.

El Merk North ligger i blok 208, som er en af fire blokke i den Anadarko-ledede koncession, hvor Anadarko har 50 pct., mens britiske Lasmo og Mærsk Olie og Gas hver har 25 pct. Anadarko venter i løbet af de kommende måneder at igangsætte produktionen på koncessionen, hvor der i startfasen ventes en produktion på 60.000 tønder olie pr. dag.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder