Mærsk: Rateindeks stiger igen efter sidste uges nedtur

Udgivet den 15-12-2017  |  kl. 09:51  |  

SCFI-indekset over rateudviklingen på en stribe ruter fra Shanghai og ud i verden oplevede fremgang denne uge.

Indekset steg 3,3 pct. til 727,14, viser nye data fra Shanghai Shipping Exchange. I ugen forinden viste indekset omvendt et fald på 3,9 pct.

På ruten fra Shanghai til Nordeuropa, hvor de allerstørste rederier og skibe sejler, steg raterne for fjerde uge i træk - denne gang med 6,7 pct. til 801 dollar per tyvefodscontainer, skriver branchemediet Journal of Commerce. Trods fremgangen ligger indekset omkring en femtedel under niveauet fra samme tidspunkt sidste år.

Indekset opgøres af Shanghai Shipping Exchange og sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden. Indekset bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
19/06/19

 
7,79%
 
19/06/19

 
6,25%
 
19/06/19

 
3,04%
 
19/06/19

 
1,30%
 
19/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder