Mærsk trækker sig fra budkrig om DB Schenker: Ser problemer i integration

Udgivet den 01-07-2024  |  kl. 12:55  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk er ikke længere med i budkrigen om den tyske logistikgigant DB Schenker, da den danske koncern har trukket sig.

Det skriver Bloomberg News, og Mærsk bekræfter over for MarketWire.

Nyheden bliver taget særdeles godt imod af aktionærerne, der sender B-aktien op med 6,8 pct. til 12.925 kr.

Beslutningen om at trække sig sker efter en gennemgang af DB Schenkers forretning, der er forløbet over de seneste måneder.

- I sidste ende konkluderede vi, at det ikke ville være det rigtige for vores forretning at købe DB Schenker på nuværende tidspunkt. Det har været en god proces, der har sikret, at vi kunne træffe den bedst mulige beslutning, siger Vincent Clerc, der er topchef i Mærsk, i en meddelelsen.

Gennemgangen er en såkaldt due diligence proces, som altid går forud for køb af virksomheder.

- Vi sagde, at vi ville undersøge muligheden, og det gjorde vi. Vores undersøgelse bekræftede, at DB Schenker er en interessant virksomhed med en omfattende portefølje på logistikmarkedet og med yderligere potentiale til at give muligheder i fremtiden. Men den dybtgående gennemgang identificerede også områder med udfordringer fra et integrationsperspektiv, lyder det videre.

Også DSV, der har været nævnt som mulig byder, stiger på nyheden. Aktien sendes op med 5,1 pct. til 1121 kr.

Ifølge Vincent Clerc er Mærsk dog fortsat på udkig efter opkøb, der kan være med til at sikre vækst i logistikforretningen, som er et strategisk vigtigt område.

- Vi arbejder fortsat på at vokse i Europa, herunder Tyskland, og vi ser vores organiske vækst inden for logistik få momentum, siger han.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement
09:13 Aktier/åbning: ISS og Zealand tager top og bund efter regnskab i grønt eliteindeks
09:12 Zealand Pharma sætter op mod 2,5 mia. kr. af til driften i 2025
08:53 Zealand Pharma har speederen i bund: Nye studier følger år med "fantastiske data"
08:35 Obligationer/åbning: Marginalt rentefald i den tidlige handel
08:34 ISS overrasker markedet med stort tilbagekøbsprogram
08:33 Aktier/tendens: ISS, Nilfisk og FLSmidth i fokus efter regnskaber
08:14 KORR: Airbus skuffer en smule med udsigten til flyleveringer i 2025
08:12 Zealand-topchef ser større sandsynlighed for partnerskab med selskabets kronjuvel i 2025 end ikke
07:40 FLSmidth leverer opløftende prognose for 2025