Maersk Tankers køber to MR-skibe
Maersk Tankers har købt to MR-skibe fra det sydkoreanske rederi Sungdong Shipbuilding & Marine Engineering.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Maersk har udnyttet en option, der indgik i en aftale fra november 2013, til at købe de to skibe. De to MR-skibe ventes at blive leveret i 2016 eller 2017, nøjagtig som de fire skibe, der blev bestilt i den oprindelige aftale.
- Vi tror, at produktsegmentet har en fornuftig chance for at returnere til attraktive rater i de kommende år, og for at forblive relevante og attraktive i disse markeder er vi nødt til gradvist at forny vores flåde og fastholde en passende gennemsnitsalder, siger Maersk Tankers direktør Morten H. Engelstoft i pressemeddelelsen.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk