Mandagens aviser med Carlsberg, ISS og Vestas

Udgivet den 25-02-2019  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

CARLSBERG JAGTER INDTJENING OG VÆKST I ASIEN

Mulighederne for at vokse i Asien er enorme, men hvis Carlsberg ikke skal halse efter rivalerne, kræver det, at bryggeriet får løftet indtjeningen. (Forside, side 6-7)

RÅDGIVERHUS LANDER STORT OVERSKUD PÅ 68 MIO. KR.

Markedet for køb og salg af virksomheder bremsede i 2018 op, men rådgiverne fra Clearwater øgede alligevel overskuddet til 68 mio. kr. (Side 8)

MÆRSK SKUFFER MED DØDSFALD - NY PLAN FOR SIKKERHED PÅ VEJ

Efter fem år med 34 dødsfald skal Danmarks største virksomhed lave "et fundamentalt skift" i sit arbejde med at forebygge uheld og ulykker. (Side 9)

ISS GØR KLAR TIL AT FØLGE KUNDER UD AF LONDON

ISS-topchef Jeff Gravenhorst gør klar til at følge med en række nøglekunder ud af London, hvis brexit får dem til at rykke teltpælene op. (Side 10)

SANTA FE-FRASALG PÅ 388 MIO. KR. GLIPPER

Lørdag meddelte børsnoterede Santa Fe, at den potentielle køber af immigrationsforretningen, Cibt, alligevel ikke havde grebet chancen. (Side 11)

BERLINGSKE BUSINESS

HR-DIREKTØR: HEADHUNTERE SVIGTER KVINDERNE

Novozymes' HR-direktør, Anne Bisbjerg Lee, langer ud efter headhunterne, der ifølge hende har et stort ansvar for, at der er så få kvinder på topposterne i dansk erhvervsliv. De tænker traditionelt og forsømmer at indstille kvindelige kandidater. (Forside, side 4-5)

AMERIKANSK GIGANT UDFORDRER MOBILEPAY MED GRATIS BETALING

Med en ny betalingstjeneste går amerikanske Paypal i offensiven i 25 europæiske lande. Betalingsgiganten kan erobre et område, som Mobilepay ikke har sørget for at dække af, vurderer ekspert. (Side 3)

KMD HAR EN EKSPERTISE, DER SLÅR ALT ANDET PÅ MARKEDET

Den japanske virksomhed NEC har overtaget ejerskabet af den danske it-leverandør KMD og indsat en ny bestyrelse. KMD vil blive omdrejningspunktet for den japanske koncerns softwareforretning. (Side 6)

CARLSBERG FYRER PÅ NY OP UNDER VÆKSTEN EFTER SPAREPLANER

Nedskæringerne er overstået hos bryggerigiganten Carlsberg. Nu skal der skub i forretningen med fokus på salg og produkter. (Side 12-13)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

SMILENE ER STIVNET I MANGE NYE BØRSSELSKABER

Robotterne og Netcompany har vundet. Stort set alt andet er faldet. Sådan er status på den børsbølge af især meget små selskaber, der efter knap et årtis markant børstørke skyllede ind over det danske marked i 2017 og 2018. (Forside, side 8-9)

WINTHER LAVER MILLIONREKORD PÅ BØRNECYKLER

I snart 90 år har Winther-familien tjent sine penge på cykler. De seneste 10 år har virksomheden dog satset anderledes. (Side 3)

ROBOTTER SVARER PÅ KUNDERNES E-MAIL

Et større projekt med kunstig intelligens har gjort det muligt for pensionsselskabet PFA at sende automatiske svar på også mere komplicerede spørgsmål og ønsker fra kunderne. Det er bare et af 15 projekter med kunstig intelligens, der nu er taget i brug. (Side 4)

PRISER PÅ INSULIN I USA UNDER LUP

Priserne på insulin i USA er vokset voldsomt, og politikerne vil have en forklaring fra Novo Nordisk, Sanofi og Eli Lilly. (Side 5)

VESTAS-AKTIEN FRISTER, MEN PRISPRES PÅ LANDMØLLER DRILLER

Ledelsen i det danske vindmølleselskab Vestas lægger pres på sig selv ved at forvente en overskudsgrad på 10 pct. (Side 10-11)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret