Mandagens aviser med GN, DSV og Danish Crown

Udgivet den 25-05-2020  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

LANGE RETSOPGØR OM PATENTSAGER GIVER TAB

Små godtgørelser og lange ventetider får virksomheder til at fravælge retssager, skriver tænketanken Justitia i en rapport. (Forside, side 6-7)

NORWEGIAN OPRETTER NYE AFDELINGER

Norwegian ændrer på strukturen i ledelsen. Blandt andet opretter flyselskabet to tydelige kommercielle afdelinger. Øget fokus på medarbejdere og kunder og en mere effektiv drift er også en del af den nye struktur. (Side 6)

IT-BRANCHEN STÅR FORAN KONSOLIDERING

Krisen har ramt den danske it-branche på et kritisk tidspunkt, der kan knække branchen over i to og accelerere en konsolidering. (Side 8)

REDERIER VIL DIGITALISERE FRAGTBREVE

Digital Container Shipping Association opfordrer dets medlemmer til at sætte fart på digitalisering af fragtbreve. (Side 11)

BRITISK MARKED ER RAMT AF DOBBELT USIKKERHED

Danish Crown er "forberedt på alt", i en tid hvor dansk eksport må leve med store spørgsmålstegn om både corona og brexit. (Side 16)

INVESTORER SER INTET HURTIGT COMEBACK I HORISONTEN

Ny rundspørge viser, at adskillige store investorer venter, at den økonomiske nedtur vil trække ud. Det kan sende aktierne ned. (Side 17)

CHEFSTRATEG SER AKTIER HØJERE OM ET ÅR

Gigantforvalteren Nuveens chefstrateg ser mindre fald forude, men er optimist på sigt. Han anbefaler medicin, tech og finans. (Side 18)

BERLINGSKE BUSINESS

FORSKER SÅR TVIVL OM BANKERNES ROBUSTHED

Under coronakrisen er det flere gange blevet fremhævet, at landets banker står solidt rustet til at stå imod den økonomiske nedtur. Men ikke alle eksperter deler opfattelsen og frygter tværtimod, om sektoren har nok til at stå igennem krisen. (Forside, side 4)

FREMTIDENS BATTERIER UDVIKLES NU - MED DELTAGELSE AF GN

GN, som producerer høreapparater og står bag Jabra-hovedtelefoner og -ørepropper, forsker sammen med universiteter og virksomheder i at opfinde og udvikle fremtidens batterier. Først om fire-fem år kommer de første produkter i handlen, men kapløbet er begyndt. (Side 8)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UVENTEDE MULIGHEDER FRA TILBAGERULNING AF GLOBALISERING

Coronakrisen betyder, at mange selskaber fremskynder planer om at trække forsyningskæderne tættere på. Det giver et milliardpotentiale for erhvervsinvesteringer, viser beregninger fra Bank of America. (Forside, side 10-11)

TOPØKONOMER VIL SÆTTE GANG I EN KICKSTART MED FORBRUGSPENGE

Send penge til studerende, ledige og pensionister frem for momssænkning og skattelettelser, lyder det fra såvel den nuværende overvismand som forgængeren. (Side 6-7)

DSV SKAL INTEGRERE KÆMPEOPKØB MIDT I CORONAKRISEN

Planen for 2020 var, at året skulle bruges til at integrere nyindkøbte Panalpina. Nu er coronakrisen kommet oveni. Aktiemarkedet har tillid til, at DSV kan overkomme det, men især divisionen for luftfragt er vanskelig at håndtere for tiden. (Side 12-13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr
06:49 Pandora får løftet kursmålet hos JPMorgan efter regnskab
06:46 Råvarer: Oliepris dykker let på udsigt til Trump i Det Hvide Hus