Mandagens internationale avisuddrag med BP, Xiaomi og Tesco

Udgivet den 05-01-2015  |  kl. 07:58  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

BP LIDER TAB PÅ EJERANDEL AF STATSEJEDE RUSSISKE ROSNEFT

Den britiske oliegigant BP står til at miste flere hundrede millioner dollar i indtjening og udbytte-indkomst fra sin ejerandel i det russiske, statsejede energiselskab Rosneft. Det sker som en særdeles uheldig kombination af faldende oliepriser og en svækket rubel. (BP SUFFERS AS OIL PRICE AND RUSSIA CRISIS WEIGH ON ROSNEFT STAKE)

BERLIN INSISTERER PÅ AT GRÆKENLAND BLIVER I EUROZONEN

Tyskland insisterer fortsat på, at Grækenland skal forblive medlem af Eurozonen, trods nyhedsrapporter om, at regeringen i Berlin var parat til at acceptere Grækenlands exit fra den fælles valuta, hvis det venstreorienterede Syriza-parti kom til magten ved valget d. 25 januar. (BERLIN INSISTS IT EXPECTS GREECE TO REMAIN IN EUROZONE)

NASDAQ KØBER AMERIKANSK INDEKS-UDBYDER FOR 225 MIO. DOLLAR

Amerikanske Nasdaq har købt den mindre amerikanske indeks-udbyder og analytiker-gruppe Dorsey Wright for 225 mio. dollar. Det sker som et led i Nasdaqs diversificeringsstrategi, der skal øge selskabets vækst fremover. (NASDAQ BUYS US INDEX PROVIDER FOR $225M)

ØKONOMER SKEPTISKE OVERFOR ECBS REDNINGSINDSATS VIA OBLIGATIONSOPKØB

En indsats fra ECB for at genoplive den nødlidende europæiske økonomi gennem massive kvantitative lempelser vil slå fejl, mener et panel af økonomer adspurgt af Financial Times. (ECONOMISTS SCEPTICAL ECB BOND-BUYING WOULD REVIVE EUROZONE)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

WALL STREET STRATEGER FORUDSER YDERLIGERE AKTIEGEVINSTER I 2015

Wall Street-strateger i USA forudser, at aktiemarkederne i 2015 vil fortsætte deres tur opad, med en stigning på 8,2 pct. til det vigtige indeks S&P 500. Dermed har Wall Street en klar besked til nervøse investorer; selv ikke rentestigninger fra den amerikanske centralbank kan afspore aktieopsvinget. (WALL STREET STRATEGISTS FORECAST MORE STOCK GAINS IN 2015)

XIAOMI TREDOBLER SIT SMARTPHONE-SALG I 2014

Den kinesiske smartphoneproducent og markedsleder i Kina, Xiaomi, tredoblede sit salg af sine populære, billige telefoner i 2014 til 61,1 mio. solgte enheder. Det placerer Xiaomi på en global tredjeplads over smartphoneproducenter, bag giganter som Apple og Samsung, til trods for, at selskabet blot er fire år gammelt. (XIAOMI SAYS IT SOLD 61,1 MILLION SMARTPHONES IN 2014)

GRÆSK OPPOSITIONSPARTIS FORSPRING KRYMPER

Det venstreorienterede græske oppositionsparti Syriza, der har sendt chokbølger gennem Europa ved udsigten til, at partiet skulle komme til magten i det kriseramte sydeuropæiske land, kan nu se sit forspring i meningsmålingerne krympe. Fra et forspring på 3,4 pct. tidligere viser meningsmålinger nu et forspring på 3,1 pct. over hovedmodstanderen New Democracy. (GREEK OPPOSITION PARTY SYRIZA'S LEAD NARROWS, POLLSHOWS)

EURO FALDER TIL LAVESTE NIVEAU SIDEN MARTS 2006 PÅ ECB-SPEKULATIONER

Den fælleseuropæiske valuta rørte sit laveste niveau i næsten ni år mandag, som følge af heftige spekulationer om ECBs planer for kvantitative lempelser i 2015. Der spekuleres kraftigt blandt investorer i, at ECB snart vil udvide sit stimulusprogram, for at undgå en omfattende deflation i Eurozonen. (EURO FALLS TO LOWEST LEVEL SINCE MARCH 2006)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

VALG ER TOP-BEKYMRING FOR BRITISKE SELSKABER I 2015

En rundspørge blandt britiske finansdirektører viser, at den største risikofaktor i 2015 er det britiske valg i maj. Ifølge finansdirektørerne vil det nemlig blive afgørende for Storbritanniens økonomi, om vælgerne stemmer på EU-venlige eller skeptiske partier. (GENERAL ELECTION TOP CONCERN FOR UK COMPANIES IN 2015)

TESCO KAN FÅ COMEBACK I 2015

Den kriseramte britiske detailkæde Tesco, kan få et comeback i 2015, hvis den nye topchef i form af Dave Lewis kan formå at trimme omkostningerne kraftigt og få styr på selskabets strategi. Det mener analytikere, der ser god mulighed for at kæden kan lægge et 2015 med regnskabsrod, fem nedjusteringer og faldende salg bag sig. (IF TESCO'S CAN TRIM THE FAT, 2015 COULD SEE THE RETAILER RISE AGAIN)

TYSKLAND FORVENTER NY GRÆSK REGERING VIL LEVE OP TIL REDNINGSKRAV

En talsmand for Tysklands kansler Angela Merkel har slået fast, at Tyskland forventer, at en ny græsk regering vil overholde de krav, som er fastlagt i de redningspakker Grækenland har modtaget siden finanskrisen. Dermed afviser talsmanden spekulationer om, at Merkel skulle have udtalt, at Eurozonen kan klare sig uden Grækenland. (GERMANY EXPECTS POTENTIAL NEW GREEK GOVERNMENT TO ABIDE BY BAILOUT TERMS)

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

14:06 Tørlastindeks falder efter fem dages stiginger
14:01 USA/tendens: Marginale plusser inden forkortet handelsdag og masser af nøgletal
13:08 Valuta: Dollarsvækkelse fortsætter efter kommentarer fra Jerome Powell
12:27 Carlsberg efter fald på 10 pct.: En klar købsmulighed ifølge Jyske Bank
12:04 Europa/aktier: Tysk våbenkæmpe topper mens vindaktie sendes ned
11:54 Vestas-aktien presset af kinesiske møller på vej til Europa
11:46 Aktier/middag: C25 halter efter Europa - Novo og Vestas trækker ned
11:38 Trygs pressechef takker af efter næsten et årti
11:32 Obligationer/middag: Let stigende rente før storm af nøgletal i USA
11:10 Vilde udsving for tysk it-firma efter planer om børsnotering af AI og Cloud-forretning
11:04 Korr: Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
10:45 Medie: It-udfordringer bag Mærsks droppede bud på DB Schenker
09:14 Aktier/åbning: C25 går mod strømmen i Europa - Vestas og Novo tynger
09:07 Novo bombarderer amerikanske tv-seere med reklamer for Wegovy
08:59 Obligationer/åbning: Stilhed før nøgletalsstormen
08:49 Forsikrings- og pensionssektor fik positivt afkast i maj viser tal fra Nationalbanken
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed