Mandagens obligationer: Renten falder efter stilstand

Udgivet den 06-01-2014  |  kl. 16:55  |  

De danske obligationer steg mandag og sendte renten en smule ned.

Generelt var markedet afventende. Bl.a. på onsdagens referat fra december-mødet i den amerikanske centralbank, hvor handlere og markedsdeltagere i øvrigt venter på detaljer bag beslutningen om at nedtrappe bankens 85 mia. dollar store obligationsopkøb. Med til at holde markedet noget i ave er også arbejdsmarkedsrapporten fra USA, der lander fredag. Derimellem er der rentemøder i både Frankfurt og London torsdag.

Jobrapporten, der gennem måneder, har tiltrukket sig stor opmærksomhed er ikke længere så betydningsfuld, men dog stadig betydende. Det vurderer Jyske Banks senior makroanalytiker Kim Fæster i en kommentar.

Den ændrede fokus i forbindelse med decembers jobrapport kommer af den nedtrapning, som blev besluttet af den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på sit rentemøde i december. Banken nedsatte sine opkøb af obligationer til 75 mia. dollar fra tidligere 85 mia. dollar, månedligt, og det er baggrunden for, at Jyske Bank for denne gang ser med lidt andre øjne på jobrapporten.

Den 10-årig danske rente lukkede mandag omkring 1,95 pct., hvilket var 3 basispoint lavere end fredag. På årets første handelsdage var niveauet stort set uændret. Udviklingen er stort set som Tyskland og Holland. Skal man have større fald, må man til Portugal, hvor renten falder omkring 11 basispoint til det laveste niveau siden maj sidste år til 5,48 pct.

Formiddagens buket af blandede nøgletal fra Danmark og Tyskland med henholdsvis arbejdsløshed og inflation formåede ikke at rykke markedet. Og det samme gjorde sig gældende da eftermiddagens amerikanske landede i buketten.

De amerikanske tal for erhvervstilliden i servicesektoren (ISM non-manufactucring) og ordreindgangen i industrien henholdsvis skuffede noget og overraskede lidt.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet