Mandagens obligationer: Renten steg en spids på nøgletalsfattig dag

Udgivet den 15-04-2019  |  kl. 17:02  |  

Små rentestigninger dominerede de europæiske obligationsmarkeder mandag, hvor investorerne ikke havde frygteligt mange nøgletal at holde øje med.

Dagens eneste væsentlige nøgletal kom fra den anden siden af Atlanten i form af Empire Manufacturing, som er en regional tillidsindikator fra New York. Det viste for april et indeks på 10,1, hvilket var noget bedre end ventet af økonomerne, der ifølge Bloomberg News blot havde regnet med en stigning til 8,0 fra 3,7 i marts.

Trods overraskelsen rykkede det ikke det store ved obligationsrenterne, og herhjemme lukkede den toneangivende tiårige statsobligation med en rente på 0,14 pct., hvilket var 1 basispoint højere end lukkeniveauet fredag.

Nogenlunde samme renteudvikling sås på de nærliggende markeder. Eksempelvis lukkede den tiårige statsobligation i Tyskland med en rente på 0,06 pct., hvilket ligeledes var 1 basispoint højere end ved dansk børslukning fredag.

Ud over Empire Manufacturing-indekset fra USA har investorerne mandag haft fokus rettet frem mod en tale fra Charles L. Evans, der er chef for Federal Reserve i Chicago. Her vil han komme ind på økonomi og pengepolitik.

Makroanalytiker Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank bemærker i en skriftlig kommentar, at Charles L. Evans har stemmeret i centralbankens pengepolitiske komité i 2019 og normalt tilhører den blødere gren af Fed-direktørerne.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,62%
 
19/04/19

 
8,93%
 
19/04/19

 
8,41%
 
19/04/19

 
3,66%
 
19/04/19

 
1,20%
 
19/04/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder