Markederne afventer amerikanske beskæftigelsestal

Udgivet den 02-07-1999  |  kl. 10:50  |  

København--2. juli--NetPosten--De globale finansmarkeder afventer med spænding eftermiddagens amerikanske beskæftigelsestal for juni, som kan give nye oplysninger om tilstanden i USAs økonomi.

Økonomer venter i gennemsnit en stigning på 220000 i beskæftigelsen uden for landbruget efter en vækst på 11000 måneden forinden. Tallene offentliggøres kl. 1430 dansk tid.

Tallene kan medvirke til at fortælle, om der kan være brug for endnu en renteforhøjelse i august. Den amerikanske centralbank hævede sin korte fedfunds-rente med 25 basispoint til 5,0 pct. onsdag aften, og samtidig ændrede banken sin strammende politik til en neutral politik. Dette blev i første omgang set som tegn på, at det er usandsynligt, at banken hæver igen i august, selv om økonomer pegede på, at Fed har for vane at skifte til en neutral politik på møder, hvor renten hæves. Torsdagens stærke NAPM-rapport har nu fået markederne til at frygte for en ny amerikansk renteforhøjelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder