Meddelelse nr. 50/2015: Iværksættelse af aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 01-12-2015  |  kl. 09:25  |  

Bestyrelsen for Strategic Investments A/S (Strategic Investments) har på et møde d.d. besluttet at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram. Programmet omfatter aktier for en maksimal værdi af 5,0 mio. kroner i overensstemmelse med generalfor­samlings­bemyndigelse af d. 30. april 2015 (vedtægternes §13.1) til køb af egne aktier.

Strategic Investments A/S besidder d.d. 1.668.453 stk. egne aktier.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med d. 1. december 2015 til og med d. 31. maj 2016. I denne periode vil Strategic Investments købe op til maksimal værdi af 5,0 mio. kroner i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EUs forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Betingelser for tilbagekøbsprogrammet

·         Formålet med aktietilbagekøbet er tilpasning af selskabets kapitalstruktur.

·         Strategic Investments skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Strategic Investments træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer. Strategic Investments udpeger ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.

·         Det maksimale vederlag, Strategic Investments kan betale for aktier opkøbt under programmet, er 5 mio. kroner, dog kan der maksimalt købes 7 mio. stk. aktier.

·         Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på NASDAQ Copenhagen A/S på handelstidspunktet.

·         Som følge af den lave likviditet i selskabets aktier, har bestyrelsen i overensstemmelse med Safe Harbour forordningen besluttet at afvige grænsen om, at der ikke på en enkelt dag må købes mere end 25 % af den gennemsnitlige daglige volumen af selskabets aktier, der er blevet handlet på NASDAQ OMX Copenhagen de foregående 20 handelsdage. Der vil således maksimalt på hver børsdag blive købt aktier i selskabet svarende til 50 % af den gennemsnitlige daglige volumen af selskabets aktier, der er blevet handlet de foregående 20 handelsdage.

·         Strategic Investments vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til NASDAQ Copenhagen A/S og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

 

Med venlig hilsen

Strategic Investments A/S

 

 

Bestyrelsen

Vedhæftede filer:

SI_50_2015_Safe_Harbour.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling
09:25 Ennogie tager hul på attraktivt marked: Skal levere solcelletag til svømmehal
09:23 Zealand Pharmas kursmål hæves hos Danske Bank efter studiedata
09:21 Aktier/åbning: NKT og Zealand holder C25 oppe - ALK belønnes for opjustering
09:12 Carlsberg indgår aftale med Pepsico
09:00 Obligationer/åbning: Renterne falder en spids før tyske erhvervstillidstal
08:50 ALK's opjustering dæmpes af nyhed om trukket kinesisk registreringsansøgning