Motortramp 6 mdr.: Før skat 29,7 mio kr (36,5 mio)

Udgivet den 28-08-2000  |  kl. 13:36  |  

København--28. august--NetPosten--Rederivirksomheden Motortramp fik for 1. halvår 2000 et resultat før skat og ekstraordinære poster på 29,7 mio. kr. mod 36,5 mio. kr. for samme periode 1999, fremgår det af selskabets halvårsrapport fredag. Fragtindtægter m.v. steg fra 432,7 mio. kr. i 1.halvår 1999 til 487,2 mio. kr. i 1. halvår 2000.

Halvårsresultatet afspejler de bedre markedsbetingelser, som er gældende i alle de segmenter, hvor Motortramps associerede selskab Dampskibsselskabet NORDEN opererer, især indenfor tank.

Endvidere oplyses det, at Dampskibsselskabet NORDENs skibes anslåede markedsværdi, herunder værdien af rederiets nybygningsprogram, er steget væsentligt som følge af de høje rateniveauer.

Som omtalt i årsregnskabet for 1999 fremsatte bestyrelsen i Motortramp den 14. marts 2000 tilbud til aktionærerne om ombytning af deres aktier med aktier i Dampskibsselskabet NORDEN. Aktieombytningen og den dertil knyttede aktiekapitalnedsættelse blev vedtaget på Motortramp’s ordinære generalforsamling den 5. maj 2000. Efter udløbet af den til aktiekapitalnedsættelsen lovpligtige proklamaperiode på 3 måneder er aktieombytningen og aktiekapitalnedsættelsen gennemført den 17. august 2000. Aktiekapitalen er nedsat med nom. 13.162.800 kr. fra nom. 23.812.500 kr. til nom. 10.649.700 kr.

Efter aktieombytningen og salg af en mindre aktiepost er Motortramps ejerandel af Dampskibsselskabet NORDEN reduceret fra 65 pct. til 25,1 pct. Reduktionen medfører i henhold til selskabets regnskabspraksis, at Dampskibsselskabet NORDEN fra den 6. maj 2000 ikke længere konsolideres i koncernregnskabet for Motortramp, da det ikke længere er et datterselskab, men et associeret selskab.

I koncernregnskabet for Motortramp er resultatopgørelsen for Dampskibsselskabet NORDEN konsolideret fra 1. januar 2000 til 5. maj 2000. Herefter indgår andelen (25,1 pct.) af Dampskibsselskabet NORDENs koncernresultat efter minoritetsinteresser i regnskabsposten ”Resultat af associerede selskaber”.

Den positive udvikling forventes at fortsætte i det associerede rederi Dampskibsselskabet NORDEN inden for såvel tørlast- som tanksegmentet. Med de i Dampskibsselskabet NORDEN allerede nu foretagne dispositioner – eksklusive skibssalg – forventer Motortramp et koncernresultat efter minoritetsinteresser på mellem 6-8 mio. kr. i 2. halvår.

Motortramp forventer således et årsresultat efter minoritetsinteresser for år 2000 på mellem 28-30 mio. kr. Koncernens resultat vil som altid være påvirket af den valutariske udvikling.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi