NESA tilbudt 3,85 mia kr for andel i Energi E2

Udgivet den 06-05-2002  |  kl. 14:54  |  

NESA har i dag modtaget et tilbud fra Elsam om erhvervelse af NESAs 36,04 procents ejerandel i ENERGI E2 for 3.850 millioner kroner kontant. Tilbuddet er betinget af myndighedsgodkendelse, due diligence m.v., hed det mandag i en meddelelse.

NESA modtog allerede i marts måned en interesseindikation fra Elsam. På basis heraf meddelte NESA, at afhændelse af NESAs ejerandel i ENERGI E2 for nærværende ikke indgår i NESAs koncernstrategi, og at ejerandelen derfor ikke er til salg.


Det modtagne tilbud har endnu ikke været drøftet i NESAs bestyrelse. Når dette er sket, vil NESA besvare henvendelsen fra Elsam og samtidigt offentliggøre selskabets holdning til det modtagne tilbud.

Herudover kan det oplyses:

*Aktionæroverenskomsten for ENERGI E2 indeholder visse restriktioner i relation til NESAs muligheder for salg af aktierne til tredjemand. Aktionæroverenskomsten, som omfatter alle aktionærer, indeholder således en bestemmelse om et salgsforbud indtil medio 2005 for salg af aktier til tredjemand, hvorefter der er fri omsættelighed for aktierne med forkøbsret for aktionæroverenskomstens øvrige parter. Dette fremgår af NESAs fondsbørsmeddelelse af 18. maj 2000.

*Et salg af NESAs ejerandel i ENERGI E2 før 1. juli 2003 vil udløse en væsentlig skattebetaling for NESA.

*Det fremgår af NESAs årsrapport, at NESA opfatter visse af ellovens bestemmelser som grundlovsstridige. Det drejer sig bl.a. om, til hvilken værdi ejerandelen i ENERGI E2 kan indgå i NESAs egenkapital. Der henvises til NESAs årsrapport herom.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi