Nets A/S: Aktiebaserede incitamentsprogrammer
Selskabsmeddelelse Nr. 9/2016 |
Nets A/S Lautrupbjerg 10 2750 Ballerup www.nets.eu CVR-nr. 37427497 23. september 2016 |
Aktiebaserede incitamentsprogrammer
Med henvisning til det prospekt Nets A/S (Nets) offentliggjorde den 13. september 2016 i selskabsmeddelelse nr. 2/2016 af 13. september 2016, og i overensstemmelse med Nets' Vederlagspolitik og Retningslinjer for Incitamentsaflønning som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling, der blev afholdt den 9. september 2016, har Nets i dag implementeret et nyt langsigtet incitamentsprogram (LTIP) og et fastholdelsesprogram (Fastholdelsesprogrammet) for Executive Committee og visse andre medarbejdere. Endvidere planlægger Nets at tildele visse medarbejdere i Nets-koncernen et antal aktier (IPO-aktietildelingen til Medarbejdere).
LTIP
Som led i LTIP kan Executive Committee og visse andre medarbejdere få ret til at modtage et antal aktieoptioner uden betaling. Op til 0,75% af Nets' aktiekapital kan tildeles årligt i form af aktieoptioner i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Som udgangspunkt modner aktieoptionerne over en treårig resultatperiode baseret på opnåelse af visse finansielle mål fastsat af bestyrelsen. Første tildeling af aktieoptioner fandt sted den 23. september 2016 i forbindelse med børsnoteringen og optagelsen af Nets' aktier til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S (Børsnoteringen). Således vil den første resultatperiode af LTIP udgøre mindre end sammenlagt tre år, idet resultatet måles over regnskabsårene 2016, 2017 og 2018. De finansielle mål for første tildeling af aktieoptioner vil være gennemsnitlig organisk vækst og akkumuleret EBITDA før særlige poster. Disse to finansielle mål vægtes lige og modning vil ske gradvist afhængigt af graden af målopfyldelse. Dog kræves et minimum af målopfyldelse, før der sker modning. Ved modning kan hver modnet aktieoption over en toårig periode udnyttes i åbne handelsvinduer efter offentliggørelse af Nets' regnskabsmeddelelser. Hver modnet aktieoption giver indehaveren ret til at købe én aktie i Nets til en specifik udnyttelseskurs. Udnyttelseskursen ved første tildeling i LTIP udgør DKK 165 (svarende til udbudskursen ved Børsnoteringen plus 10%). Hvis modnede aktieoptioner ikke udnyttes inden for udnyttelsesperioden på to år, udløber de uden kompensation.
Fastholdelsesprogrammet
Fastholdelsesprogrammet er et ikke-tilbagevendende program for Executive Committee og visse andre medarbejdere, der har til formål at udfylde den mellemliggende periode mellem gennemførelsen af Børsnoteringen og udgangen af den første modningsperiode i LTIP. Deltagerne i Fastholdelsesprogrammet kan få tildelt aktier ved udgangen af en periode på 720 dage efter Børsnoteringen for et beløb svarende til 24 måneders grundløn, forudsat bl.a. at de hver især har beholdt en vis andel af deres eksisterende aktiebeholdning i Nets.
IPO-tildeling til Medarbejdere
I forbindelse med Børsnoteringen vil omkring 2.500 medarbejdere i Nets-koncernen få tildelt aktier i Nets til en værdi af DKK 25.000 hver.
Nets kan afdække sin forpligtelse til at levere aktier i henhold til LTIP og Fastholdelsesprogrammet ved at udstede nye aktier og/eller bonusaktier samt ved at købe aktier i markedet, der vil indgå som egne aktier til disse formål. De aktier i Nets, der skal leveres i henhold til IPO-tildelingen til Medarbejdere, vil blive afdækket ved udstedelse af bonusaktier.
Der henvises samtidig til det prospekt, som Nets offentliggjorde den 13. september, for yderligere oplysninger om incitamentsprogrammerne.
- Slut -
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Nets A/S Karsten Anker Petersen, Head of Group Communications Lars Østmoe, Head of Investor Relations |
+45 29 48 78 83 +47 913 47 177 |
9. Aktiebaserede_incitamentsprogrammer_(DK)
This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Nets A/S via Globenewswire
\Hugin