Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"

Udgivet den 25-10-2024  |  kl. 11:52  |  
Arkiv: Foto

Efterspørgslen på danske Nilfisks vigtige nordamerikanske marked blev svækket i tredje kvartal, hvilket torsdag aften fik selskabet til at nedjustere forventningerne til hele året.

Som følge af udviklingen og usikkerheden om, hvordan efterspørgslen vil udvikle sig fremadrettet, vil selskabet fokusere på at "afbøde virkningerne".

Det skriver Nilfisks topchef, Jon Sintorn, i en kommentar til MarketWire.

- Efterspørgslen i Amerika forværredes i tredje kvartal, hvilket havde en negativ indvirkning på den professionelle forretning. Baseret på disse resultater og den fortsatte usikkerhed i Amerika har vi revideret vores finansielle udsigt for 2024.

- Vi forbliver fokuseret på at afbøde virkningerne af den reducerede efterspørgsel i Amerika, siger Jon Sintorn i udtalelsen.

Aktien i Nilfisk er fredag ved middagstid faldet 11,4 pct. til kurs 120 kr. efter nedjusteringen.

Selskabet venter i 2024 nu kun en organisk vækst på 1-3 pct. mod tidligere ventet 3-6 pct. Prognosen for EBITDA-marginen før særlige poster er desuden skåret i toppen, så der nu ventes 13-14 pct. mod tidligere 13-15 pct.

I tredje kvartal blev den organiske vækst hos Nilfisk minus 0,8 pct. ifølge foreløbige tal for perioden. EBITDA-marginen før særlige poster blev 12,6 pct.

- Resultaterne i tredje kvartal 2024 var primært drevet af den negative organiske vækst i den professionelle forretning såvel som en lille nedgang i serviceforretningen sammenlignet med tredje kvartal 2023, fremgik det torsdag af meddelelsen fra Nilfisk, som ikke kunne kompensere for den udvikling med positive bidrag fra forbrugerforretningen og Specialty-divisionen.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo