NKT-aktien løsriver sig en smule fra regnskabsafledt shortangreb

Udgivet den 25-04-2018  |  kl. 14:50  |  
Arkiv: Foto

NKT-aktien oplevede i forlængelse af sit årsregnskab i februar en markant stigende udlånsinteresse. Men siden er interessen løjet en smule af med nogle få uger tilbage til fremlæggelsen af regnskabet for første kvartal af 2018.

Ved tirsdagens handelslukning var det ifølge data fra Markit 10,03 pct. af det samlede antal udstedte NKT-aktier, som var lånt ud. Til sammenligning var 7,57 pct. af aktierne udlånt ved markedslukning 27. februar, der var dagen, hvor NKT afleverede sit regnskab for 2017.

Mens selve årsregnskabet var præget af resultatmæssig vækst - hovedsaligt på grund af opkøbet af svenske ABB HV Cables - så lå forventningerne til 2018 til den svage side. Investorerne reagerede da også prompte og sendte aktien ned med 11,6 pct. efter regnskabet.

Oven på årsregnskabet steg udlånsinteressen i NKT-aktien frem til og med midten af marts, hvor 14,10 pct. af aktierne nåede at være udlånt, før billedet igen vendte rundt for nu at have stabiliseret sig omkring 10-11 pct.

Ifølge Finanstilsynet er det blandt andet storbanken JPMorgan samt de to hedgefonde Worldquant og Systematica Investments, der har opbygget såkaldte shortpositioner i NKT-aktien.

At låne en aktie ud sker typisk, fordi en investor vil gå short - eller kort - i en aktie. Det betyder, at man låner en aktie af en aktionær for at sælge den på børsen i håb om at kunne købe den tilbage senere til en lavere pris.

På den måde kan man tjene differencen - minus et gebyr for at låne aktien samt eventuel kurtage.

NKT fremlægger sit regnskab for første kvartal tirsdag 15. maj.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
1,69%
 
19/10/18

 
1,48%
 
19/10/18

 
1,04%
 
19/10/18

 
-1,18%
 
19/10/18

 
-2,08%
 
19/10/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder