Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks

Udgivet den 24-01-2025  |  kl. 12:05  |  

En stribe overraskende stærke europæiske aktivitetsindeks medvirker fredag middag til små rentestigninger på det danske obligationsmarked.

Der er tale om de såkaldte PMI-målinger, der baseres på indkøbschefers tilbagemeldinger om den økonomiske aktivitet.

- Formiddagen har budt på PMI-indeks fra Tyskland, Frankrig og eurozonen som helhed. Her er det overordnede billede, at tallene er bedre end ventet på forhånd. Det får renterne og euroen til at kravle lidt i vejret, konstaterer Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

Herhjemme ligger renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation på 2,24 pct. Det er 1 basispoint højere end lukkeniveauet torsdag og 2 basispoint højere end åbningsniveauet.

PMI-målingerne fra såvel Tyskland, Frankrig som eurozonen var alle bedre end ventet, om end de langt fra tegner et billede af økonomier, som buldrer frem.

I eurozonen landede den samlede PMI-måling på 50,2 i januar mod ventet 49,7 blandt økonomer ifølge Bloomberg News. En værdi over 50 indikerer vækst.

Senere i eftermiddag følger PMI-målinger fra USA. Desuden kommer der nyt om det amerikanske boligsalg og forbrugertilliden fra University of Michigan.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning
11:23 Mærsk kan se niende dyk i rateindeks på stribe
11:18 Firstfarms ser større driftsindtjening i 2025 - købstilbud udløber 7. april