NKT gennemfører salg af Photonics til højere slutpris
NKT har fredag endeligt gennemført frasalget af divisionen Photonics, efter at de sidste myndighedsgodkendelser i starten af maj kom på plads.
Den endelige samlede værdi af salget er opgjort til cirka 250 mio. euro - eller godt 1,86 mia. kr. - på grund af en stigning i nettogælden, oplyser NKT i en meddelelse.
Den oprindelige salgspris var cirka 205 mio. euro.
- Vi er stolte af at kunne overdrage en blomstrende, højteknologisk virksomhed med innovativ teknologi bygget i Danmark og ønsker NKT Photonics held og lykke i deres nye hjem, siger Jens Due Olsen, der er bestyrelsesformand hos NKT, i meddelelsen.
- Gennemførelsen af salget er den længe ventede afslutning på vores strategiske rejse mod fuldt ud at fokusere NKT på vores kerneforretning inden for kabelløsninger. Vi ser frem til fortsat at eksekvere de ambitiøse vækstplaner for at fastholde vores førende position på markedet, fortsætter han.
Provenuet fra salget skal da også bruges til at understøtte finansieringen af de igangværende investeringer i netop kabelaktiviteterne - men også at fastholde en "robust" kapitalstruktur, oplyser NKT.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›