Nordea redder Parken

Udgivet den 28-01-2010  |  kl. 06:09  |  

De mange tusinde små aktionærer behøver ikke frygte økonomisk kollaps i Parken.Den kriseramte underholdningskoncern har fået et løfte om bistand fra storbanken Nordea, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

 

Således har banken forpligtet sig til at bidrage med de nødvendige driftskreditter, og banken lover, at den ikke vil kræve sine lån indfriet. I hvert fald ikke foreløbig.

 

Baggrunden for den økonomiske støtte er et løfte fra de tre største aktionærer om at skyde 300 mio. kr. ind i Parken.

 

I februar forventes Parken at få et kapitalindskud på 500 mio. kr., og heraf har de tre storaktionærer i Parken, LD, den fynske rigmand Erik Skjærbæk og vinduesproducenten Karl Peter Korsgaard Sørensen på forhånd lovet at indskyde 300 mio. kr.

 

Oplysningerne fremgår af en fortrolig aftale mellem de tre storaktionærer og Parken, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk