Novo kan se schweiziske Roche træde på speederen inden for svær overvægt

Udgivet den 29-07-2024  |  kl. 09:48  |  

Schweiziske Roche planlægger at sætte ekstra fart på udviklingen af lægemidler til behandling af svær overvægt og derved udfordre Novo Nordisks og amerikanske Eli Lillys dominans på det boomende marked.

Det fremgår af et interview med Roches topchef, Thomas Schinecker, som Financial Times bringer mandag morgen.

Ifølge Schinecker vil Roches første lægemiddel til behandling af svær overvægt komme "væsentligt hurtigere på markedet end folk venter", potentielt i 2028, skriver finansavisen.

Roches lægemiddelkandidater mod svær overvægt stammer fra et opkøb af Carmot Therapeutics til 3,1 mia. dollar sidste år.

I alt kan opkøbet kaste omkring syv lægemiddelkandidater af sig, oplyser Thomas Schinecker.

Længst fremskreden er den injektionsbaserede lægemiddelkandidat, CT388, der ligesom Eli Lillys Zepbound bygger på to virkningsmekanismer, GLP-1 og GIP. Lægemidlet er på vej i fase 2.

Dertil kommer en pille til behandling af vægttab, som Roche præsenterede fase 1-data fra i forrige uge. Data sendte ved den lejlighed Roche i vejret med næsten 6 pct.

Derimod faldt Novo over 5 pct., og Lilly bakkede 3,8 pct. på dagen, hvor Roche annoncerede resultaterne, og begge aktier har været i modvind lige siden.

Fordelen ved Roches tablet er blandt andet, at den produktionsmæssigt vil være relativt let at masseproducere, lyder budskabet fra Schinecker til Financial Times.

Roche stiger mandag 0,3 pct. i Zürich, mens Novo falder 0,4 pct. til 869,90 kr. i København.

Siden Roche offentliggjorde fase 1-data med sin tablet mod svær overvægt den 17. juli er Novo-aktien faldet omkring 100 kr., eller lige over 10 pct.

Modsat er Roche gået frem med 11 pct. i samme periode.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse