Novo Nordisk 3 mdr.: Før skat 1.087 mio. kr. (+43 pct.)

Udgivet den 03-05-2000  |  kl. 14:09  |  

København--3. maj--NetPosten--Resultatet for første kvartal 2000 blev bedre end forventet, skriver Novo Nordisk i sit eget regnskab for første kvartal. Resultat af primær drift blev 1.122 mio. kr., en stigning på 30 pct.; korrigeret for Seroxat®-royaltyindtægter og en engangsindtægt i forbindelse med indgåelse af patentforlig var stigningen på 24 pct. Resultat før og efter skat for første kvartal 2000 blev 1.087 mio. kr. og 686 mio. kr., hvilket er henholdsvis 43 pct. og 39 pct. højere end i 1999. Det er lidt lavere, end markedet havde ventet.

For de to forretningsområder, Health Care og Enzyme Business, realiseredes en vækst i resultat af primær drift i forhold til første kvartal 1999 på henholdsvis 32 pct. og 13 pct. Overskudsgraden er for Health Care 22,4 pct. og for Enzyme Business 11,2 pct. mod henholdsvis 20,9 pct. og 10,7 pct. i den tilsvarende periode sidste år.

Salget blev 5.564 mio. kr. i første kvartal 2000 mod 4.654 mio. kr. i første kvartal 1999, en stigning på 20 pct. Salget i Enzyme Business steg 8 pct., mens salget i Health Care steg 23 pct. i forhold til første kvartal sidste år.

Opgjort i lokale valutaer steg salget 11 pct. i forhold til første kvartal 1999. Gennemsnitsværdien af Novo Nordisks faktureringsvalutaer opgjort i DKK lå 9 pct. højere i første kvartal 2000 end i den tilsvarende periode sidste år. Dette skyldes væsentligst en stigning i JPY og USD på henholdsvis 24 pct. og 14 pct. i forhold til DKK.

Resultatet for første kvartal 2000 blev bedre end forventet, væsentligst på grund af kursudviklingen for JPY og USD i forhold til DKK samt et bedre produktmix. Endvidere var royaltyindtægterne for Seroxat®, der indgår i regnskabet for første kvartal 2000, men delvis hidrører fra endelig afregning af salg i 1999, højere end forventet. Selskabets forventninger til væksten i resultat af primær drift for år 2000 som helhed er derfor øget til 15-20 pct., forudsat at valutakurserne forbliver på det nuværende niveau i den resterende del af 2000.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Positionsjusteringer op til månedsskiftet dominerer
06:32 USA/T-bond: Marginalt rentefald på bomstille dag med fokus på vækst- og ledighedstal
06:32 USA/lukning: Tesla og Meta op i grønt marked - UPS og Comcast blødte i bund
06:30 Kalender med link - fredag den 31. januar
17:55 Europa/lukning: Tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
17:09 Torsdagens obligationer: Sivende rente over dagen efter rentemøder
17:08 Torsdagens aktier: Nordea fik revanche men GN og Vestas tog toppen i positivt C25
17:05 Nationalbanken følger i hælene på ECB: Sænker renten med 25 basispoint
16:27 Lagarde værfer idé om at lade bitcoin indgå i centralbankers reserver af bordet
15:52 ECB-chef Lagarde om muligheden for stor rentenedsættelse: "50 blev ikke debatteret overhovedet"
15:45 USA/åbning: Især Tesla bidrager til positiv børsåbning
14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb