Novo Nordisk lancerer Norditropin, humant væksthormon, i USA

Udgivet den 20-02-1997  |  kl. 09:05  |  

Novo Nordisk A/S' Health Care datterselskab, Novo Nordisk Pharmaceuticals Inc i Princeton, USA, meddeler, at Norditropin nu er lanceret på det amerikanske marked. Norditropin er godkendt til langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser på grund af utilstrækkelig produktion af væksthormon i hypofysen. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Lars Barfod, vice president, Marketing and Business Development hos Novo Nordisk Pharmaceuticals, Inc. sagde: "Vi er glade for at introducere Norditropin på det amerikanske marked. Norditropin har været markedsført i 66 lande verden ver siden 1988 og er anvendt til behandling af mere end 30.000 børn." Han tilføjede: "Denne produktlancering er endnu en vigtig milepæl i Novo Nordisk's engagerede indsats på det amerikanske marked for at hjælpe personer med endokrine sygdomme".

Wayman Wedell Cheatham, MD, medical director, Novo Nordisk Pharmaceuticals, Inc. sagde: "Humant væksthormon stimulerer udviklingen af knogler, bindevæv, muskler og indre organer hos børn og unge, og spiller desuden en aktiv rolle i forbindelse med kroppens normale protein- , kulhydrat- og fedt-omsætning.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder