Novo sætter atter rekord: Markedsværdien løftet med 165 mia. kr.

Udgivet den 06-06-2024  |  kl. 17:20  |  

Novo Nordisk har torsdag sat endnu en lukkerekord på børsen i København. Her er markedsværdien på bare en enkelt børsdag braget i vejret med 165 mia. kr. Det svarer næsten til værdien af Ørsted.

Den store købsinteresse for medicinalaktien torsdag følger i kølvandet på et hævet kursmål fra den britiske storbank, HSBC.

Mere generelt ser Novo-aktien desuden ud til fortsat at ride på den bølge af succes, der ikke mindst er skabt af den massive interesse om vægttabsmidlet Wegovy.

Hertil kommer massiv medvind til diabetes-2-midlet Ozempic.

Samlet steg Novo torsdag 4,0 pct. til 973,30 kr., og markedsværdien er nu på 4335 mia. kr.

Novos forrige rekord var fra den 23. maj og lød på 937,40 kr.

Beregningerne af Novos markedsværdi er fraregnet Novos beholdning af egne aktier.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Seneste nyheder