Novozymes / Goldman Sachs sænker til neutral fra køb
Novozymes fik torsdag sænket sin anbefaling til neutral fra tidligere køb hos det amerikanske finanshus Goldman Sachs, som modsat har hævet kursmålet marginalt til 191 kr. fra 188 kr. Finanshuset har også fjernet aktien fra sin paneuropæiske købsliste. Det skriver Bloomberg News.
Analytiker Fulvio Cazzol fra Goldman Sachs skriver, at der er større potentiale andre steder, men at ethvert relativt fald i aktiekursen potentielt kan give en købsmulighed.
Novozymes-aktien falder fredag morgen 2,8 pct. til 155,7 kr.