Novozymes indvier ny fabrik i Nebraska - fordobler investering

Udgivet den 24-03-2009  |  kl. 13:42  |  

Novozymes indvier i dag formelt en ny fabrik i Blair, Nebraska med en ceremoni på stedet. Ved ceremonien vil ca. 200 gæster deltage, heriblandt Kronprinsen og Kronprinsessen, guvernøren fra Nebraska og Blairs borgmester.

Investeringen i den nye fabrik i Nebraska forventes at blive 160-200 mio. USD. Det repræsenterer en fordobling af den oprindelige investering for, at Novozymes kan imødekomme efterspørgelsen på markedet for enzymer til produktion af biobrændstoffer i de kommende år.

- Vi forventer stor vækst indenfor første- og andengenerationsbioethanol, og vi skal være klar til at levere den nødvendige kvantitet af enzymer for at understøtte den vækst. Vi bygger derfor en meget større fabrik end først annonceret, siger Lars Hansen, President, Novozymes North America.

Den nye fabrik vil ligge på en ca. 12 hektar stor grund ved Biorefinery Campus i Blair, Nebraska, omkring 40 km nord fra Omaha. Fabrikken forventes at være fuldt funktionsdygtig om ca. 2 år, og Novozymes vil ansætte mindst 100 nye medarbejdere til fabrikken.

- Novozymes er engageret i Blairs lokalsamfund, og vi vil skabe mere end 100 grønne arbejdspladser af høj kvalitet til området. Fabrikken vil blive bemandet med professionelt personale heriblandt ingeniører, ledere, operatører, mekanikere og teknikere, siger Fred Reikowsky, General Manager for den nye fabrik i Nebraska.

Den nye fabrik i Nebraska skal producere enzymer til produktion af både første- og andengenerationsbioethanol. Førstegenerationsbioethanol er produceret af sukker eller stivelsesholdige råvarer såsom hvede eller korn. Andengenerationsbioethanol er produceret af råmateriale som indeholder cellulose såsom stængler, blade og kolber fra majsplanter, træflis og savsmuld. Andengenerationsbioethanol kan også produceres fra energiafgrøder som for eksempel præriegræs.

For at kunne producere bioethanol skal enzymerne nedbryde stivelsen eller cellulosen i råvarerne. Novozymes følger tidsplanen med at kunne levere de første kommercielt bæredygtige enzymer til produktion af andengenerationsbioethanol i 2010.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet