Novozymes køber mindre engelsk bio-selskab

Udgivet den 12-06-2006  |  kl. 13:19  |  

Novozymes overtager det engelske Delta Biotechnology Ltd og styrker dermed sin position inden for ingredienser til den biofarmaceutiske industri, skriver Novozymes i en børsmeddelelse.

Aftalen om Novozymes køb af Delta Biotechnology Ltd af sanofiaventis Gruppen blev underskrevet i dag. Købet er betinget af sædvanlig myndighedsgodkendelse og forventes endeligt gennemført inden for 1-3 måneder.

Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen. Opkøbet forventes at få en marginal positiv påvirkning af salget for 2006. Grundet engangsomkostninger i forbindelse med købet forventes påvirkningen på dette års resultat af primær drift at være svag negativ.

- Delta Biotechnology Ltd supplerer de eksisterende projekter inden for ingredienser til den biofarmaceutiske industri fint. Købet tilfører os væsentlig viden og teknologibase og er samtidig en igangværende forretning, der kan støtte vores fortsatte ekspansion inden for dette område, siger adm. direktør for Novozymes Steen Riisgaard omopkøbet.

Delta Biotechnology Ltd ligger i Nottingham, England, og er en mindre, teknologibaseret virksomhed, som arbejder med forskning og udvikling, produktion og salg af mikrobielt fremstillede rekombinante proteiner. Delta Biotechnology har 106 ansatte og har en stærk position inden for markedet for rekombinant human albumin, en ingrediens brugt i den biofarmaceutiske industri som erstatning for human serum albumin.

Selskabets omsætning, som primært er kontraktsbaseret, udgjorde i 2005 ca. DKK 100 mio. og har hovedsageligt været baseret på et årligt salg af et enkelt produkt – Recombumin® til formulering af biofarmaceutiske produkter. Derudover har selskabet i deres pipeline projekter for andre kvalitetsniveauer af rekombinant albumin og rekombinant transferrin, som på sigt kan bruges som ingredienser til cellekulturmedier. Desuden har Delta Biotechnology Ltd udviklet en platform til produktion af rekombinante proteiner baseret på Albufusion teknologi.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden
08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke
08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november