Ny direktion i Bang & Olufsen

Udgivet den 23-02-1999  |  kl. 10:22  |  

København--23. februar--NetPosten--Efter det hidtil bedste halvårsresultat, der blev offentliggjort den 27. januar 1999, ændrer Bang & Olufsen nu virksomhedens direktion for at sætte yderligere fokus på de områder, der vurderes at have afgørende betydning for den fortsatte vækst, meddeler B&O tirsdag.

Det er især tre områder, der vil blive styrket.

- Distributionsudvikling: Målet er fortsat etablering af mindst 100 nye, rene B&O butikker om året de næste tre år. Samtidig skal de etablerede butikker kvalitetsmæssigt udvikles. Det indebærer på koncernniveau en intensivering af den generelle trænings- og udannelsesindsats, samtidig med, at salgsselskabernes indsats i stigende grad rettes mod åbning af nye butikker og fokus på kvalitetsudvikling af allerede eksisterende butikker. Alle butikker skal kobles op på virksomhedens IT-system med direkte ordreafgivelse til fabrikken og direkte levering herfra til kunden.

- Kommunikationsudvikling: Alle analyser viser, at B&Os kunder ikke kun køber de fysiske produkter. De deler også virksomhedens grundlæggende værdier og holdninger til kvalitet. Disse værdier er ultimativt udtrykt i produkterne, men skal genfindes i alt, hvad virksomheden gør. Nye kommunikationskoncepter skal skabe den nødvendige sammenhæng mellem kundernes forventninger og de signaler, B&O udsender. I den forbindelse skal de lokale kommunikationsaktiviteter i salgsselskaberne også styrkes.

- Globalisering: Produkter, distribution og kommunikation skal globaliseres. I dag er der kun et fuldt produktsortiment i Europa. Første skridt på vejen til et fuldt produktsortiment er udviklingen af et nyt videosystem til det amerikanske marked. Herefter følger Fjernøsten.

Den nye direktion i B&O Holding A/S vil fremover være identisk med direktionen i B&O A/S og ser således ud.

Direktør for Business Development, Carl Henrik Jeppesen, som fortsætter med uændret ansvarsområde.

Finansdirektør Peter Thostrup, der, ud over sine hidtidige områder, også overtager det overordnede ansvar for produktion, logistik, IT og indkøb.

Jørgen Purup, der får ansvaret for distributionsudvikling og salgsselskaberne. Jørgen Purup har været ansat i B&O i i alt 11 år - i to perioder. De seneste 4 år som direktør for B&O, Region Syd, der omfatter Schweiz, Østrig, Belgien, Spanien, Italien, Grækenland, Portugal samt Holland.

Adm. direktør Anders Knutsen, der specielt vil fokusere på udviklingen af koncernens overordnede kommunikationskoncepter, som vil synliggøre B&Os visioner og værdier, udviklingen af de fremtidige butikskoncepter samt Human Resources.

Som en konsekvens af de ledelsesmæssige ændringer udtræder direktør for Operations, Henning Vestergaard, af direktionen. Han forlader samtidig koncernen for at tiltræde en stilling som adm. direktør for Gram A/S i Vojens.

Også marketingdirektør Finn Andersen udtræder af direktionen. Han har samtidig ønsket at finde nye udfordringer uden for koncernen.

B&Os forretningsmæssige mål for de kommende fem år er uændrede, meddeler koncernen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause