Ny krisepakke i Sverige

Udgivet den 22-01-2009  |  kl. 13:26  |  

For at undgå unødvendige konkurser er den svenske regering klar med en ny krisepakke, skriver Dagens Industri.

De svenske arbejdsgivere skal have mulighed for at udskyde betalingen af arbejdsgiverafgifter og skat, og samtidig er staten klar med lån til den svenske industri.

Det er nogle af de forslag, som den svenske regering med finansminister Anders Borg og handelsminister Maud Olofsson torsdag middag har præsenteret i en ny krisepakke for den svenske Riksdag.

Krisepakken ventes at beløbe sig til i første omgang 40 mia. svenske kroner.

Udgivet af: NPinvestordk