Ny opgørelse: Derfor sælger boligejere huset eller lejligheden

Udgivet den 09-08-2019  |  kl. 06:00  |  
Villaer. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)

Foto: Boligsiden.dk

Hvis du har prøvet at sælge din bolig, ved du også, at der går rigtig mange overvejelser forud for salget. Mange af de overvejelser hænger helt naturligt sammen med, hvad det er for nogle ønsker, du har til din næste bolig.

Boligsiden har spurgt brugerne, hvorfor de solgte deres seneste bolig, og afstemningen viser, at to ud af fem svarende til 41 procent solgte boligen, fordi de havde brug for mere plads.

"Når man sælger sin bolig, er det typisk, fordi der sker noget i livet, der gør, at behovene ændrer sig. Det kan være, at man bliver færdiguddannet og får et arbejde, hvor man tjener flere penge. Måske får man kæreste og børn. Og måske har den kæreste børn i forvejen. Det kræver en ny bolig - ofte en større en af slagsen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Nogle har brug for mindre plads

Det kan dog også udvikle sig i modsat retning. Det gælder eksempelvis boligejere med børn, der er flyttet hjemmefra. De kan opleve, at huset er blevet for stort, og så er det oplagt at flytte i noget mindre. Også den type livsskiftesituationer er også årsag til mange boligsalg.

"15 procent af deltagerne i afstemningen svarer, at de solgte, fordi de havde brug for mindre plads. Det kan for eksempel være pensionister, der har brug for at komme ud af alle pligterne i det store hus med den krævende have og over i en lejlighed eller et sommerhus tættere på børn og børnebørn," siger Birgit Daetz.

Mens større eller mindre plads er de mest hyppige årsager til, at boliger bliver solgt, svarer 11 procent, at de solgte, fordi de blev skilt/gik fra en partner, mens ni procent svarer, at de solgte af økonomiske årsager.

Afstemningens resultater
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden i perioden fra 11. juli til 31. juli. I alt er der afgivet 1.347 svar til spørgsmålet:

Hvorfor solgte du din seneste bolig?

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

10:14 Vestas og fransk NKT-konkurrent sænket til "underperform" af finansgigant efter Trump-sejr
09:53 Torm er presset af lavere olietransport ud af Mellemøsten - topchef tror på genopretning
09:39 DFDS-topchef: Finansiel præstation i Ekol-handel blandt årsagerne til aflyst køb
09:25 Aktier/åbning: Lidt højere marked med flotte plusser til GN, Novonesis og Genmab
09:14 Novonesis overrasker med oppræcisering i stærkt tredje kvartal
09:08 Ambus kursmål skåret til 130 kr. efter regnskab hos Redburn
09:06 Obligationer/åbning: Stort set uændret rente på dag med rentemøder
09:02 DFDS' Torben Carlsen ser først økonomisk afmatning i Europa vende i 2025
08:58 Torm fortsætter vækst og betaler udbytte - men lavere fragtpriser giver nedjustering
08:45 Vestas får sænket anbefaling af Bank of America efter Trump-sejr og regnskab
08:31 GN-topchef: Vi når formentlig ikke vending til positivt marked i Enterprise i år
08:31 Aktier/tendens: Ny stime af regnskaber - opjustering fra Novonesis, Genmab, men GN sænker
08:23 Gubra vender driftsindtjeningen til plus i tredje kvartal drevet af fedme
07:49 DFDS' fragtmængder og passagerantal hjulpet af rutetilgang
07:45 Korr: Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:37 Genmabs lukning i USA indikerer positiv åbning
07:35 Zealand Pharma OVERBLIK Q3: Opmuntrende pipeline overskygger underskud
07:27 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning på dag med rentemøder
07:07 Genmabs kursmål sættes ned af amerikanske TD Cowen efter regnskab
07:05 Ørsteds kursmål sænkes hos HSBC efter regnskab og Trump-sejr