Nye erhvervsskandaler på vej i Europa

Udgivet den 22-01-2004  |  kl. 09:43  |  

Parmalat, Adecco og Skandia er ikke enlige svaler. Peter Lorange, topchef på IMD i Lausanne, én af Europas førende business schools, mener, at Europa i de kommende år får mange flere skandalesager, skriver Børsen i dag.

Parmalat er allerede på vej til at blive en endnu større finansiel katastrofe end Enron i USA.

- Det fælles træk ved de europæiske skandaler er bestyrelsessvigt. Bestyrelsesmedlemmerne har simpelthen ikke brugt tid nok, og de har ikke været tilstrækkeligt kompetente til at spotte problemerne så tidligt, at der kunne gøres noget ved dem før de blev rigtigt alvorlige, siger Peter Lorange.

Udgivet af: NPinvestordk