Nykredit forsøger atter at redde guldæg der er torn i øjet på Jyske Bank

Udgivet den 18-03-2024  |  kl. 07:46  |  

Nykredit forsøger nu igen at redde en aftale, der betyder, at 41 af landets banker kun kan sælge realkreditlån fra Nykredits Totalkredit - en aftale som Jyske Bank er stærkt imod. Det erfarer Børsen fra flere kilder med kendskab til sagen.

Forslaget er indtil videre sendt i høring hos en snæver kreds af banker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har tidligere udtrykt betænkeligheder ved aftalen, der giver de 41 banker i samarbejdet del i den bidragssats, som boligejerne betaler. Sidste år sendte Totalkredit næsten 4 mia. kr. videre til bankerne - en pengestrøm, som bankerne mister, hvis de sælger et andet realkreditinstituts boliglån.

Og Jyske Bank, der har sit eget realkreditinstitut, vil meget gerne have mulighed for at få sine boliglån på hylderne i de øvrige banker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i mere end tre år undersøgt, om aftalen hæmmer konkurrencen.

Nykredit forsøger sig nu for anden gang med en tilsagnsløsning i sagen, som virksomheder kan bruge for at komme konkurrencemyndighedernes betænkeligheder i møde og derved undgå et påbud.

Børsen har henvendt sig både til Nykredit og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, for at få afklaret, hvorfor det var nødvendigt at lave en markedstest af en ny tilsagnsløsning, og hvorfor den er sendt til så få. Ingen af parterne ønsker at kommentere sagen.

Jyske Banks topchef, Lars Mørch, oplyser, at det har lagt en plan for både det ene og andet udfald af sagen.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/finans/nykredit-forsoger-igen-at-redde-gylden-...

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Seneste nyheder

06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj
06:34 Mærsks asiatiske konkurrenter stikker i alle retninger fredag
06:32 Asien: Grøn dag drevet af kinesisk håb om mere stimulus
06:32 Valuta: Dollar styrkes en anelse oven på fornyet uro om handelskrig
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt da investorerne søgte i sikker havn
06:32 USA/lukning: Handelsbekymringer og truende nedlukning sendte bredt marked ned
06:30 Kalender med link - fredag den 14. marts
17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over