Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef

Udgivet den 13-03-2025  |  kl. 14:52  |  

Intel er torsdag strøget i vejret med op mod 18 pct. fra åbningen på det amerikanske aktiemarked, hvor investorerne viser stor tillid til Intels nyudkårne topchef, Lip-Bu Tan.

Lip-Bu Tan tager over for Pat Gelsinger, der sidst i 2024 blev fyret efter tre år på posten og en gedigen kursnedtur i perioden.

Beslutningen, der blev offentliggjort onsdag efter amerikansk børslukning, vakte begejstring i eftermarkedet. Sidenhen har også analytikerkorpset tygget på udskiftningen, der betragtes som en gevinst for den kriseramte chipproducent.

Lip-Bu Tan har en fortid i Cadence Design Systems, der i hans tid som administrerende direktør formåede en stigning i aktiekursen på mere end 3200 pct., fortalte Intels bestyrelsesformand, Frank Yeary, onsdag i forbindelse med annonceringen.

Valget af topchef har fået Bank of America til at løfte sin anbefaling af Intels aktie til "neutral" fra "underperform". Analytiker Vivek Arya påpeger ifølge Bloomberg News, at den nye topchef har en "solid track record", og at Intel nu har en "forbedret mulighed for en turnaround".

Hos børshuset Cantor beskriver man også Lip-Bu Tan som et "solidt valg som topchef", og hos TD Cowen deler man budskabet om, at den nye topchef kan hjælpe Intel på ret kurs.

Analytiker John Vinh fra Keybanc har også lutter rosende ord om valget af administrerende direktør.

- Tan er en langvarig teknologiinvestor og en bredt respekteret leder med mere end 20 års erfaring inden for halvledere og software samt et nært kendskab til Intels økosystem, skriver han ifølge Bloomberg News.

Intels aktie ligger torsdag ved 14.45-tiden næsten 16 pct. højere i 23,95 dollar. Stigningen på op mod 18 pct. fra åbningen var den største for Intel siden marts 2020, skriver Bloonberg.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  USA❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning