Obligationer/åbning: Lille rentefald inden nøgletal på stribe
En lang stribe aktivitetsmålinger fra eurozonen og USA kan sætte sit præg på obligationsmarkederne mandag, hvor retningen fra åbningen peger let nedad for renten.
Den tiårige amerikanske rente er faldet marginalt efter dansk børslukketid fredag, og det smitter tilsyneladende af herhjemme, hvor den tiårige rente er åbnet 2 basispoint lavere i 2,11 pct.
Indkøbschefernes aktivitetsindeks, PMI, kan sætte dagsordenen mandag, hvor der måles på udviklingen både i service- og fremstillingsindustrien i eurozonen og USA.
- Opstår et fald i PMI-tallene for september, kan dette presse renterne ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel om de europæiske aktivitetsmålinger.
Generelt ventes september-målingerne i såvel Europa som USA at være nogenlunde på linje med august.
Ud over PMI-målingerne kan investorerne mandag hente inspiration i en række taler fra centralbankchefer. I USA taler Raphael W. Bostic, chef for Federal Reserve i Atlanta med stemmeret i FOMC, allerede klokken 14.
Klokken 15 taler Piero Cipollone, medlem af ECB's direktion, og klokken 16.15 taler Austan Goolsbee, chef for Federal Reserve i Chicago.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Open❯