Obligationer/åbning: Marginalt rentefald før amerikanske aktivitetstal

Udgivet den 01-12-2023  |  kl. 08:42  |  

Renten gør ikke meget væsen af sig denne fredag morgen, og holder udviklingen dagen igennem, vil facit for ugen været et rentefald.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation dropper 2 basispoint til 2,68 pct. i forhold til torsdag. I sidste uge indledte statspapiret weekenden i 2,88 pct.

Hvor torsdag var store inflationsdag, er fokus fredag centreret om de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, samt eftermiddagens tale fra Federal Reserve-chefen, Jerome Powell.

- Den amerikanske industri er i bakgear, og flere af underkomponenterne er under 50, der er skillelinjen mellem fremgang og tilbagegang. Skulle ISM-indekset for industrien falde i dag, kan det presse renterne ned, vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel.

Fredag efter det danske markeds lukketid, går Jerome Powell på talerstolen hele to gange. Og her er det atter indikationer på rentens udvikling, der vil holde tilhørerne på tæerne. Det er sidste udkald, da medlemmerne af centralbanken fra lørdag holder sig på måtten frem mod næste rentemøde den 13. december.

- Vi venter ikke, at Powell ændrer ret meget på budskabet om, at Fed er på hold på mødet og i øvrigt også de kommende møder, noterer Jyske Bank sig.

Torsdag signalerede Federal Reserves politiske beslutningstagere ifølge Reuters, at den amerikanske centralbanks renteforhøjelser sandsynligvis er overstået, men lod døren stå åben for yderligere pengepolitiske stramninger, hvis fremskridtet med inflationen går i stå.

Ifølge CME Fedwatch er chancen for en rentenedsættelse i marts nu på 42 pct. mod 27 pct. i sidste uge.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august