Obligationer/middag: Renterne kravler forsigtigt frem trods Powell-signal om rentesænkning

Udgivet den 26-08-2024  |  kl. 11:32  |  

Trods så godt som en blåstempling af markedets forventninger til rentenedsættelser forude fra den amerikanske centralbank fra centralbankchef Jerome Powell i en tale fredag stiger de danske statsrenter en spids mandag formiddag.

Markedet havde dog også allerede overhalet centralbankspidsen indenom med flere omgange og indregnet en klar forventning om en rentenedsættelse ved rentemødet hos Federal Reserve i september.

Derfor er der ingen store udsving at spore på en stille mandag, hvor renten på den toneangivende tiårige statsobligation dog stiger med et enkelt basispoint til 2,20 pct.

Nøgletalsmæssigt er det også en blid start på ugen for investorerne mandag, hvor det største højdepunkt var formiddagens IFO-opgørelse fra Tyskland.

Den viste sig samlet set en spids bedre end ventet - eller måske snarere frygtet - blandt økonomerne, da forventningsindekset endte lidt højere end ventet.

Samlet betød det en aflæsning på 86,6 for august, mens konsensus blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News var 86,0.

Senere på dagen venter der en opgørelse af ordreindgangen på varige goder i USA. Her venter økonomerne en stigning på 5,0 pct. i juli efter et fald på 6,7 pct. i juni.

Kigger man lidt længere frem, bliver der ellers lidt mere at forholde sig til for investorerne i løbet af ugen, hvor en stribe inflationstal er på tapetet.

Spanien og Tyskland rapporterer foreløbige tal for august torsdag, mens tallene for Frankrig og eurozonen samlet set venter fredag.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:07 Fredagens aktier: Grøn ugeafslutning med Novo og ISS i toppen
16:29 Europæiske forsvarsaktier på vej mod største ugentlige stigning i 16 måneder
16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile