Obligationer/tendens: Rentepilen peger ned forud for centralbankbonanza

Udgivet den 21-11-2023  |  kl. 07:10  |  

Med øjnene rettet mod centralbankerne på begge side af Atlanten, ventes renten tirsdag at åbne under mandagens lukkeniveau.

Mandag steg renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation med 3 basispoint til 2,86 pct.

Efter dansk lukketid tog den tilsvarende amerikanske rente sig en solid tur ned som følge af succesfuld auktion over nye 20-årige statsobligationer.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 2 basispoint til 4,42 pct., og på obligationsmarkedet i Tokyo er renten fortsat med at kravle nedad til 4,39 pct., hvilket er 8 basispoint under niveauet ved dansk lukketid mandag eftermiddag.

Markedsdeltagerne vil tirsdag kigge frem mod referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, hvor renten blev holdt i ro i intervallet 5,25-5,50 pct.

Referatet, der præsenteres klokken 20 dansk tid, vil ifølge Sydbank seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel blive gransket for fremtidige signaler om renten.

- Hvis referatet eksempelvis viser, at der var stor enighed om, at rentetoppen var nået i USA, kan det presse renterne ned, vurderer seniorøkonomen.

Den Europæiske Centralbank er også på banen tirsdag eftermiddag, da topchef Christine Lagarde er i Berlin for at tale med landets finansminister, Christian Lindner, om inflationsbekæmpelse.

Det tyske ECB-medlem Isabel Schnabel har været blandt de mest vokale fortalere internt i ECB for at hæve renten, så en opblødning af retorikken vil ifølge seniorøkonomen signalere bred enighed blandt ECB-direktørerne.

- Schnabel ser dog stadig ud til at hælde mod at stramme pengepolitikken lidt yderligere, men skulle hun være blevet blødgjort, kan det presse renterne lidt ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"