Obligationer/tendens: Små rentestigninger i vente

Udgivet den 22-05-2012  |  kl. 07:28  |  

Der er lagt op til små rentestigninger på det danske obligationsmarked tirsdag, efter at den amerikanske rente tog et lille ryk opad mandag. Igen er det, ganske som i de foregående dage, de gældsplagede lande i Sydeuropa, som løber med overskrifterne. Rampelyset er dog i højere grad skiftet til Spanien, som har brug for finanspolitiske tiltag hurtigt.

Tirsdag vil Spanien ligeledes komme i fokus med auktioner af obligationer med kort løbetid.

Landet sælger papirer med løbetid på tre og seks måneder, og det salg kan sige noget om renteudviklingen i de øvrige europæiske markeder. Derudover ventes der nøgletal fra begge sider af Atlanten, som også kan tage fokus. Fra eurozonen ventes således en opgørelse af forbrugertilliden for maj, mens der fra USA kommer vigtige tal omkring salget af eksisterende boliger, som gerne skulle vise en begyndende stabilisering af det amerikanske boligmarked.

Stigende arbejdsløshed i eurozonen kan være med til at påvirke forbrugertilliden negativt, ligesom fornyet fokus på gældskrisen i Europa, en negativ reallønsudvikling og faldende boligpriser heller ikke er med til at understøtte forbrugertilliden. Og falder den mere end ventet, kan det igen sende investorerne mod såkaldte "sikker havn-investeringer" i lande som Danmark og Tyskland, hvilket kan få betydning for renten, vurderer Sydbank.

- Vi venter små rentestigninger fra morgenstunden. Falder forbrugertilliden i eurozonen kan det dog udløse mindre rentefald, skriver banken i sin morgenkommentar.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

14:12 USA/Tendens: Trykket stemning ved indgang til vigtig makrouge
14:04 Deutsche Bahn: DSV kom med det højeste og mest attraktive bud
14:04 Tysk inflation aftog lidt mere end ventet i september
13:08 Kempen ser stort potentiale i Gubra: Indleder med "køb" og højt kursmål
13:07 Europa/aktier: Bilindustrien sætter europæiske aktier i bakgear fra ugestart
12:50 Vestas-aktien falder for ottende dag i træk: Analytiker venter ordrer senere på dagen
12:27 Vestas-analytiker undrer sig over manglende ordrer: "Det er bemærkelsesværdigt"
12:09 Obligationer/middag: Mindre rentestigning indleder uge med væsentlige nøgletal
12:00 Børshus ser kinesisk stimuli åbne mulighed i europæiske mineaktier
11:35 Aktier/middag: Udsigt til havnestrejke i USA sender Mærsk til tops i småsurt C25
10:25 Havne og rederier forbereder sig på nært forestående amerikansk strejke
10:06 FLSmidth nævnes af finanshus som lækkerbisken for svenske Sandvik
09:18 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset op
09:02 Kempen ser stort potentiale i Gubra: Indleder med "køb" og højt kursmål
08:59 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod inflationstal fra Tyskland
08:50 Råvarer: Olieprisen stiger på konflikten i Mellemøsten hvor Israel optrapper sine angreb
08:47 NNIT vinder stor kontrakt hos ATP
08:43 Aktier/tendens: Udsigt til negativ åbning
08:25 Ugen starter med mere dårligt nyt for den europæisk bilindustri
08:21 GN får sænket kursmålet hos Carnegie men bibeholder købsanbefalingen