Obligationer/tendens: Udsigt til uændret rente ved åbningen

Udgivet den 25-04-2024  |  kl. 07:10  |  

Der er torsdag udsigt til en åbning på obligationsmarkedet med stort set uændrede renter efter en markant stigning onsdag.

I USA steg renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation med 4 basispoint til 4,64 pct. I løbet af onsdagen steg den lange rente fra en bund i 4,60 pct. og nåede sit højeste i 4,67 pct.

Torsdag morgen ved 7-tiden er renten på den tiårige T-bond 4,65 pct. på markedet i Tokyo. Det er 1 basispoint under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation steg 9 basispoint til 2,63 pct. onsdag, hvor risikovilligheden steg i markedet, og investorerne tog penge ud af obligationsmarkedet for at sende dem over i aktierne. Det gav faldende kurser og dermed stigende renter.

Onsdag var det en stigende tysk erhvervstillid og en fortsat solid ordreindgang på varige forbrugsgoder i USA, der var med til at presse renterne op.

- I USA betyder det, at der nu er indpriset mindre end to rentenedsættelser i resten af året. Til sammenligning regnede investorerne med mere end det tredobbelte ved årets start, oplyser Nordea i en morgenkommentar.

Storbanken konstaterer, at den tiårige swaprente nu er over 3,0 pct., hvilket er det højeste niveau siden slutningen af sidste år.

I bankens hovedscenarie ventes det ikke, at stigningerne i de danske renter kommer til at fortsætte, og banken venter fortsat, at Den Europæiske Centralbank, ECB, og Nationalbanken kommer til at nedsætte renten første gang i juni.

TORSDAGENS NØGLETAL

Torsdag starter med tal for den tyske forbrugertillid for maj klokken 8. Den ventes at vise bedring.

Torsdag eftermiddag kommer der fra USA tal for BNP i første kvartal. BNP ventes at være steget med 2,5 pct. i første kvartal efter en vækst i fjerde kvartal på 3,4 pct.

Der er også foreløbige tal for engroslagrene for marts i USA, det ugentlige arbejdsløshedstal - nytilmeldte ledige - for sidste uge og tal for igangværende bolighandler for marts.

Ugens vigtigste nøgletal lander dog først fredag, hvor den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE Core, offentliggøres.

Det ventes at vise en uændret stigning i kerneforbrugerpriserne på månedsbasis på 0,3 pct. i marts, mens priserne på årsbasis ses aftage fra en stigning på 2,8 pct. til 2,7 pct.

Sker de,t kravler inflationen således fortsat langsomt ned mod centralbankens eget mål på omkring 2,0 pct.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

13:07 Europa/aktier: Bilindustrien sætter europæiske aktier i bakgear fra ugestart
12:50 Vestas-aktien falder for ottende dag i træk: Analytiker venter ordrer senere på dagen
12:27 Vestas-analytiker undrer sig over manglende ordrer: "Det er bemærkelsesværdigt"
12:09 Obligationer/middag: Mindre rentestigning indleder uge med væsentlige nøgletal
12:00 Børshus ser kinesisk stimuli åbne mulighed i europæiske mineaktier
11:35 Aktier/middag: Udsigt til havnestrejke i USA sender Mærsk til tops i småsurt C25
10:25 Havne og rederier forbereder sig på nært forestående amerikansk strejke
10:06 FLSmidth nævnes af finanshus som lækkerbisken for svenske Sandvik
09:18 Aktier/åbning: Mærsk trækker C25-indekset op
09:02 Kempen ser stort potentiale i Gubra: Indleder med "køb" og højt kursmål
08:59 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod inflationstal fra Tyskland
08:50 Råvarer: Olieprisen stiger på konflikten i Mellemøsten hvor Israel optrapper sine angreb
08:47 NNIT vinder stor kontrakt hos ATP
08:43 Aktier/tendens: Udsigt til negativ åbning
08:25 Ugen starter med mere dårligt nyt for den europæisk bilindustri
08:21 GN får sænket kursmålet hos Carnegie men bibeholder købsanbefalingen
08:06 Medicinalindustrien bidrager særligt til BNP-vækst i andet kvartal
07:37 Valuta: Stabilisering på valutamarkedet efter begivenhedsrig fredag
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald - fokus på infaltionstal
06:35 Kerneinflationstallet støtter ikke endnu en jumbo-rentesænkning i USA