Obligationer/åbning: Højere rente som ventet fra start

Udgivet den 19-07-2024  |  kl. 08:55  |  

Der er som ventet rentestigning fra starten på handlen på det danske statsobligationsmarked fredag.

Den tiårige danske toneangivende statsobligation åbner med en rente på 2,40 pct. - 1 basispoint højere end torsdag ved lukketid.

Der er stort set ingen vigtige økonomiske data i kalenderen fredag, der heller ikke indeholder andre vigtige begivenheder.

Statistisk viser dansk beskæftigelse et stort set uændret antal lønmodtagere i maj, mens de tyske producentpriser i juni aftog som ventet.

Senere på dagen kan investorerne spidse øre, når den magtfulde chef for den amerikanske centralbaks afdeling i New York, John C. Williams, taler.

John C. Williams er et af de tungeste medlemmer af Federal Reserves renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), og medlemmet fra New York har på linje med centralbankens øverste chef, Jerome Powell, altid stemmeret, når udvalget træder sammen.

Tidligere fredag sagde et andet FOMC-medlem, chefen for Federal Reserve Bank of San Francisco, Mary Daly, at hun ønsker større tillid til, at inflationen er på vej tilbage til centralbankens mål på 2 pct., før hun kan opfordre til en rentereduktion.

- Vi har ikke prisstabilitet i øjeblikket, lød det fra Mary Daly.

Efter dansk lukketid taler Raphael W. Bostic, der er chef for Federal Reserve i Atlanta, og som har stemmeret i FOMC.

Renteudvalget holder næste møde 31. juli, hvilket betyder, at der er "Blackout Period", hvor ingen medlemmer må udtale sig, fra lørdag og frem til mødet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet
06:32 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:32 Valuta: Rolig udvikling inden jobtal kan udløse knald eller fald
06:32 USA/T-bond: Små rentefald efter svage jobtal
06:32 USA/lukning: Eli Lilly trak aktier i rødt - Tesla og Amazon løftede
06:30 Kalender med link - fredag den 6. september
17:49 Europa/lukning: Bekymrede investorer trak indeks ned - britisk byggefirma sendt pænt op
17:07 Torsdagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog - KORR
17:05 Ondagens obligationer: Amerikansk jobtal gav bølgeskvulp - renten rettede sig dog siden
17:02 Torsdagens aktier: Ørsted i top på britisk nyt og Bavarian presset ned af vaccinenyt
16:28 Bavarian/dir: Ser ikke grund til at frygte konkurrence fra Moderna
16:03 Vigtig pejlestang for amerikansk økonomi - ISM Service - bedre end ventet august
16:02 Amerikansk nøgletal kan fredag give stort drama på finansmarkederne
15:37 USA/åbning: Vægelsindet præger fortsat - Tesla fører frem på lanceringsnyt
14:33 Aktier presses, dollar svækkes og renter dykker efter jobtal fra USA