OMX: Mangelfulde halvårsrapporter på First North

Udgivet den 11-11-2008  |  kl. 14:09  |  

NASDAQ OMX Copenhagen har overfor NanoCover, Wannakey, Danventures og Deadline Games påtalt, at selskaberne ikke offentliggjorde fyldestgørende halvårsrapporter i overensstemmelse med pkt. 4.6 i Regelsæt for First North.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

NASDAQ OMX Copenhagen har endvidere over for Korral Partners og Philip & Partnere påtalt, at de, i deres egenskab af Certified Adviser for selskaberne, ikke i tilstrækkelig grad havde sikret sig, at selskaberne var bekendte med reglerne i Regelsæt for First North, herunder offentliggjorde en halvårsrapport i overensstemmelse med pkt. 4.6 i Regelsæt for First North.

De fulde afgørelser er tilgængelige i Afgørelser & Udtalelser på følgende link: http://www.omxnordicexchange.com/selskaberogudstedere/surveillance/surve...

Sanktioner af overtrædelser på First North fremgår af Regelsæt for First North pkt. 7.2.1 (e) og pkt. 7.1 (c). I tilfælde af, at et selskab optaget til handel på First North overtræder Regelsættet, kan børsen give selskabet en påtale, som børsen skal offentliggøre. I tilfælde af at en Certified Adviser overtræder Regelsættet, kan børsen give Certified Adviser en påtale, som børsen kan offentliggøre.

Udgivet af: NPinvestordk